Det somatiske paradoks: En ny udfordring for trænere
I Norge og resten af Norden har debatten om kropspres (kroppspress) nået et kogepunkt. I 2022 tog den norske regering et historisk skridt og indførte en lov, der kræver, at influencere tydeligt skal mærke retoucherede billeder i reklamer. Hypotesen var enkel: Hvis vi sætter mærkat på det "falske", vil jagten på umulige skønhedsidealer mindskes.
Det virkede ikke.
I stedet er vi vidne til et fænomen, der kan kaldes "det somatiske paradoks". Da digital billedredigering blev stigmatiseret, forsvandt presset ikke – det flyttede blot fra skærmen og ind i kroppen. Influencere skifter nu fra digital retouchering til "fysiologisk retouchering": Kroppen modificeres med ekstreme midler, så det "uredigerede" billede i virkeligheden ser ud, præcis som filteret tidligere fik det til at se ud.
For en personlig træner ændrer dette spillepladen fuldstændigt. Det handler ikke længere kun om kropsbillede; det er en akut fysiologisk sundhedsrisiko. Derfor står branchen ved en skillevej, og den evidensbaserede tilgang, som IFBB Nordic Academy repræsenterer, er den eneste etisk bæredygtige vej frem.
Når "sundt" bliver sygt: Lav energitilgængelighed
Når filtre bliver bandlyst, bliver det "naturlige" look den nye hårdvaluta. Problemet er, at det ofte kræver fysiologiske ekstremer at opnå en talje-hofte-ratio, der kan matche et filter. Vi ser flere og flere klienter, der forsøger at opretholde en konkurrenceform (stage-lean) året rundt – en tilstand, som forskningen bekræfter er biologisk uholdbar.
Dette fører til en tilstand, der i sportsmedicinen kaldes lav energitilgængelighed (Low Energy Availability, LEA). Dette resulterer i syndromet Relativ Energimangel i Sport (RED-S).
Det er ikke altid en klinisk spiseforstyrrelse, men snarere en tilstand, hvor atleten spiser for lidt i forhold til energiforbruget. Kroppen begynder at spare på energien ved at lukke ned for "mindre vigtige" funktioner for at opretholde de vitale processer.
På IFBB Personal Trainer-kurset lærer vi dig at genkende disse advarselssignaler i tide. RED-S kan ikke altid ses med det blotte øje, men symptomerne er omfattende:
1. Fysiske symptomer – Kroppen går på spareblus
En træner skal kunne stille de rigtige spørgsmål, da klienten ikke nødvendigvis forbinder disse symptomer med for lidt mad:
Hormonelle forstyrrelser: Hos kvinder ses menstruationsforstyrrelser eller amenorré (udebleven menstruation). Hos mænd ses nedsat morgenerektion og lav libido (et tegn på, at testosteronniveauet er crashet).
Metabolisk tilpasning: Kroppen kæmper imod fedttab. Forskning af Isola et al. (2023) viser, at stofskiftet falder uforholdsmæssigt meget i forhold til vægttabet. Dette fænomen kaldes "adaptiv termogenese".
Kuldeintolerance: Konstant frysning, især på hænder og fødder, sladrer om et nedsat stofskifte.
Mave-tarm-problemer: Oppustethed, forstoppelse og langsom fordøjelse er typisk, når kroppen ikke kan bearbejde maden normalt på grund af energimangel.
Hud og hår: Tør hud og hårtab.
Hyppig sygdom: Svækket immunforsvar og gentagne forkølelser.
2. Psykiske symptomer – Hjernen reagerer på sult
Energimangel påvirker hjernefunktionen direkte. Vær opmærksom på disse ændringer i din klients adfærd:
Psykisk belastning: Mathisen et al. (2019) fandt, at 35 % af kvindelige fitnessatleter havde en historik med spiseforstyrrelser, sammenlignet med kun 12 % i kontrolgruppen.
Humørsvingninger: Øget irritabilitet, angst eller nedtrykthed.
Kognitive udfordringer: Koncentrationsbesvær og initiativløshed.
Tvangstanker: Tankerne kredser konstant om mad, vægt og spisning. Klienten kan begynde at undgå sociale situationer, hvor der serveres mad.
3. Præstation – "Træningen er hård, men resultaterne udebliver"
Dette er ofte øjeblikket, hvor træneren vågner op. Paradokset ved RED-S er, at atleten måske træner hårdere end nogensinde, men fremgangen stagnerer eller vender til tilbagegang.
Fald i styrkeniveauer og tab af muskelmasse.
Langsommere restitution.
Nedsat knogletæthed: Hvilket øger risikoen for træthedsbrud (stressfrakturer) markant.
Mændenes kamp: Muskeldysmorfi
Debatten om kropspres overser ofte mændene, selvom presset er lige så hårdt her. Mænd møder et modsætningsfyldt krav: at være massivt muskuløs og samtidig ekstremt markeret (shredded). Fysiologisk set er disse mål ofte i konflikt med hinanden.
Dette paradoks nærer muskeldysmorfi (også kendt som "bigoreksi"). Mitchell et al. (2017) viste, at bodybuildere scorer markant højere på drivkraften for muskelstørrelse og kostrestriktioner sammenlignet med almindelige motionister. Uden kompetent coaching kan denne tankegang føre til brug af præstationsfremmende stoffer (PEDs) – ikke for sportslig succes, men for at leve op til sociale mediers standarder.
Praktisk coaching: Sådan løser vi problemet
Den gamle coaching-model – "spis mindre, træn mere" – er i denne kontekst en fejlbehandling. Hos IFBB Nordic Academy underviser vi i kontekstbaseret coaching. Her er tre evidensbaserede metoder, du kan bruge til at håndtere disse udfordringer i dit daglige arbejde:
1. Implementér "Recovery Dieting"-protokoller
De fleste trænere ved, hvordan man diæterer en klient i form. Få ved, hvordan man får dem ud af den igen.
Problemet: Ukontrolleret spisning efter en diæt og hurtig fedtlagring (adipocyt hyperplasi) er almindeligt, når en klient afslutter en stram diæt uden en plan.
Løsningen: Vi lærer dig at strukturere Reverse Dieting og Recovery Phases. Baseret på anbefalinger fra Helms et al. (2019) lærer du at øge kalorieindtaget gradvist for at genoprette hormonbalancen og stofskiftet, samtidig med at unødig fedtlagring minimeres.
2. Overvåg energitillængelighed, ikke kun kalorier
Badevægten fortæller ikke sandheden om den indre sundhed. Vægten kan stå stille, selvom kroppen kører på pumperne.
Problemet: En klient kan tabe sig "succesfuldt", mens han eller hun samtidig kører sit hormonsystem i sænk.
Løsningen: Vi uddanner dig til at spotte RED-S advarselssignaler: konstant træthed, søvnforstyrrelser, stagnerende styrke trods hård træning og nedsat libido. Du lærer at beregne Energitillængelighed (Energy Availability, EA) for at sikre, at din klient ligger over den kritiske grænse på 30 kcal/kg fedtfri masse (Fagerberg, 2018).
3. Psykologisk periodisering
Ingen kan køre på "grind"-mode 365 dage om året.
Problemet: Klienter, der er besatte af "clean eating", udvikler ofte rigide kontrolmekanismer, der forudsiger overspisning (binge eating).
Løsningen: Vi går ind for Fleksibel Kostkontrol (Flexible Dietary Control). Forskning (Ismaeel et al., 2017) tyder på, at rigid diættering øger risikoen for spiseforstyrrelser, mens fleksibel kontrol (fokus på makronæringsstoffer frem for "gode/dårlige" fødevarer) forbedrer vedholdenhed og mental sundhed. Vi lærer dig, hvordan du implementerer diet breaks og refeeds (Peos et al., 2019) for at reducere den psykologiske belastning.
Konklusion: Vær eksperten, ikke influenceren
Lovgivning kan ikke regulere squat-rack'et. Det ansvar falder på os – trænerne.
Branchen er fuld af "fitness-forstyrret" adfærd – symptomer på spiseforstyrrelser maskeret som selvdisciplin. For at coache i 2026 har du brug for mere end et weekendkursus. Du har brug for en dyb forståelse af endokrinologi, metabolisme og psykologi.
Du er nødt til at vide, hvorfor kroppen kæmper imod, og hvordan du arbejder med den, ikke mod den.
Er du klar til at hæve standarden for din coaching?